Mandag den 3. november havde vi fornøjelsen af at byde velkommen til Tina Toft, som er startet som Accounting Specialist i BetaPack.
Tina afløser Karin, der går på velfortjent efterløn efter næsten 20 års trofast og engageret indsats i virksomheden.
Med Tina får vi en erfaren og kompetent kollega, der bringer mere end 30 års erfaring med sig inden for regnskab, økonomistyring og controlling. Hun har arbejdet i både produktions- og handelsvirksomheder og har beskæftiget sig med alt fra daglig bogføring og månedsafslutninger til lønbehandling og ERP-implementering. Tina er kendt for sin strukturerede tilgang og sit skarpe overblik.
I BetaPack får hun en central rolle i at understøtte driften på tværs af vores to forretningsområder: emballageløsninger og byggematerialer.
Vi ser frem til samarbejdet – og sender samtidig en stor tak og de bedste ønsker til Karin i hendes nye kapitel som efterlønner.