Bæredygtighed og ESG

BetaPack er en samfundsbevidst virksomhed med fokus på ansvarlighed, hvor ESG er en forankret del af forretningsstrategien, der skal sikre udviklingen af BetaPack.

ESG står for Environment, Social og Governance, og dækker over områderne; miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd.
Nedenunder kan du læse mere om, hvordan BetaPack arbejder med de forskellige områder.

ESG
esg web

Miljø og kvalitet hos BetaPack


Hos BetaPack går ansvarlighed, bæredygtighed og høj kvalitet hånd i hånd. Som en moderne og ambitiøs handelsvirksomhed indgår vi udelukkende partnerskaber med leverandører, der lever op til vores skrappe krav til miljøhensyn og produktkvalitet.

Vi leverer kundetilpassede kvalitetsløsninger på tværs af alle vores forretningsområder og sikrer, at både produkter og processer lever op til gældende standarder – og mere til.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes i tæt samarbejde med de mest pålidelige og ansvarlige samarbejdspartnere.

Vores miljømæssige forpligtelser

BetaPack er forpligtet til at overholde al relevant miljølovgivning og arbejder løbende på at forbedre vores indsats i tæt dialog med vores leverandører.

Vi følger med i lovgivningsændringer og implementerer proaktivt nye tiltag for at reducere den miljømæssige påvirkning fra både vores produkter og den tilknyttede logistik og transport.

Vores ambition er klar: Vi vil være en miljøansvarlig samarbejdspartner og bidrage til en mere bæredygtig værdikæde – fra produktion til levering.

Fokus på kvalitet i alle led

Kvalitet er kernen i alt, hvad vi gør. Hos BetaPack går vi aldrig på kompromis med produktkvalitet eller kundetilfredshed. Vi leverer løsninger, der matcher kundens krav og forventninger, og vi sikrer, at alle produkter er testet og godkendt i tæt samarbejde med både kunder og leverandører.

Derfor samarbejder vi udelukkende med kvalitetsbevidste og certificerede leverandører, som kan leve op til vores standarder for både kvalitet og bæredygtighed.

CoP Rapport
- ansvar starter med handling

Hos BetaPack føler vi en særlig forpligtelse til at handle ansvarligt i forhold til miljø, klima, produktsortiment, samfund og medarbejdere.

I 2020 tog vi en ledelsesmæssig beslutning og sluttede os til UN Global Compact. Det var klart for os, at det var nødvendigt at gøre dette, for at sikre den fremtidige udvikling af vores virksomhed, hvor vi fokuserer på at integrere ansvar og bæredygtighed som en central del af vores forretningsmodel og strategi.

I den årlige Communication on Progress (CoP) rapport deler vi vores forpligtelser, fokuserede initiativer og mål internt i virksomheden og i vores forsyningskæde samt resultater i forhold til at sikre vores fortsatte støtte til principperne i UN Global Compact.

Udvikling af pakkefolie i 100% indsamlet genbrugsplast i samarbejde med Davidsens Tømmerhandel

Det at bygge bæredygtigt skal være nemt for alle. I hvert fald hvis du spørger Davidsens Tømmerhandel, og nu sætter virksomheden et øget fokus på deres eget klimaaftryk. Med målet om at reducere virksomhedens samlede CO2-udledning med 30% frem mod 2027 er der derfor, som led i en ambitiøs bæredygtighedsstrategi, gang i flere initiativer, der skal hjælpe virksomheden i mål.

Fokus på materialespild og en cirkulær materialestrøm

Et af initiativerne centrerer sig omkring materialespild, og det er her, BetaPack kommer ind i billedet. I et tæt samarbejde med Davidsens Tømmerhandel har vi over en længere periode arbejdet på at øge mængden af genbrugsplast i pakkefolien til byggematerialerne. Et arbejde, der i den grad har båret frugt. Vi er nemlig lykkedes med at udvikle vores pakkefolie i 100% genbrugsplast (PCR) uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller holdbarhed.

Er i klar til udvidet producentansvar? 

Hos BetaPack rådgiver vi i at tilpasse netop jeres emballager, så de lever op til de nye krav som stilles fra myndighederne. 

Bæredygtige emballageløsninger hos BetaPack
Hos BetaPack er vi engagerede i at fremme bæredygtighed gennem innovative emballageløsninger. Vores arbejde er fokuseret på at reducere plastforbrug, øge genanvendeligheden og harmonisere materialer for at sikre en grøn og bæredygtig fremtid.

Vi arbejder efter følgende principper:

plastindustriens-designguide
frak---fra-Miljøministeriet
FSC_valsemollen2

Gennemtænkte materialevalg - med respekt for miljøet 

Hos BetaPack tror vi på, at bæredygtighed starter med de rigtige materialer. Derfor rådgiver vi vores kunder i at vælge emballageløsninger, der både beskytter produktet, styrker brandet og minimerer klimaaftrykket.

Vi tilbyder et bredt udvalg af FSC®-certificerede papemballager, som sikrer, at materialerne stammer fra ansvarligt drevne skove og kontrollerede kilder. Med FSC-certificering får du dokumenteret bæredygtighed – uden at gå på kompromis med funktionalitet eller kvalitet.

Uanset om du vælger bølgepap eller kartonnage, hjælper vi med at finde det optimale materiale ud fra dine behov. Vi ser på produktets vægt, beskyttelseskrav, transport, logistik og visuelle udtryk – og sikrer, at emballagen både fungerer i praksis og lever op til dine grønne ambitioner.

Lad os sammen finde
den rette løsning til jer

BetaPack tilbyder mere end bare produkter – vi tilbyder samarbejde og partnerskab. Kontakt os for en uforpligtende samtale, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe løsninger, der matcher dine behov.

Jens_Thomsen_BetaPack_3_2