Vi optimerer folien til Dansand's velkendte og gode produkter
Dansand A/S og BetaPack A/S har igennem et langvarigt samarbejde arbejdet målrettet og proaktivt med at optimere emballagen til Dansands velkendte produkter.
Fokus har især været på at sikre, at folien fungerer optimalt på pakkelinjerne, samtidig med at den beskytter og præsenterer produkterne effektivt hele vejen fra produktion til forbruger. Hver justering er sket med udgangspunkt i Dansands behov og i tæt dialog omkring funktionalitet, kvalitet og bæredygtighed.
I løbet af det seneste år har samarbejdet udviklet sig yderligere med fokus på at reducere klimaaftryk og øge graden af genanvendelse. Det har resulteret i en folie, som i dag er 100% genanvendelig og består af 30% genanvendte råvarer. Disse råvarer stammer fra kasseret folie og restmaterialer fra BetaPacks egen produktion.
Det betyder i praksis en reduktion på hele 547.763 meter ny folie. Det har reduceret behovet for at producere over 41.000 kg ny plastmateriale. Det er et konkret skridt i retning af en mere cirkulær tilgang til emballage – og et bevis på, at genanvendelse og performance godt kan gå hånd i hånd, uden at gå på kompromis med kvalitet og funktionalitet.
Dette er dog kun begyndelsen. BetaPack og Dansand arbejder allerede nu videre med at øge andelen af genanvendt materiale og sikre, at så meget som muligt af emballagen både genbruges og genanvendes. Fremtidens emballage skal være funktionel, økonomisk og miljømæssigt ansvarlig – og vi tror på, at det kræver både langsigtet tænkning og konkrete tiltag.
Ambitionen er at bidrage aktivt til FN’s verdensmål 12 (ansvarligt forbrug og produktion) og 17 (partnerskaber for handling) – målsætninger, som BetaPack har valgt at indarbejde i sin strategi og daglige praksis.
Vi tror på, at bæredygtig udvikling sker gennem tætte partnerskaber og gennemtænkte løsninger. Hvis du er nysgerrig på, hvad vi kan tilbyde dig og din virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte Allan Myrup eller Jonas Krog Toft for en uforpligtende snak.
Lad os sammen finde
den rette løsning til jer
BetaPack tilbyder mere end bare produkter – vi tilbyder samarbejde og partnerskab. Kontakt os for en uforpligtende samtale, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe løsninger, der matcher dine behov.

Læs mere nyt fra BetaPack
BETAPACK OG DANSAND - ET BÆREDYGTIGT SAMARBEJDE
Når det kommer til at fremstille og levere foliebaserede emballageløsninger til både fødevare- og in …
Sådan har vi hjulpet Dansand med at genanvende 6,5 tons overskydende folie
I foråret 2024 stod Dansand over for en udfordring med 6,5 tons folie på ruller, som var i overskud. …
Én leverandør, én kontakt og én samlet løsning
Effektivitet, fleksibilitet og samlet emballageløsning hos VPG Samarbejdet mellem BetaPack og VPG er …