Én leverandør, én kontakt og én samlet løsning
Effektivitet, fleksibilitet og samlet emballageløsning hos VPG
Samarbejdet mellem BetaPack og VPG er et godt eksempel på, hvordan én samlet leverandør kan gøre en stor forskel – både i daglig drift og i produktudviklingen. VPG er en international aktør med private label-produktion til dyrefoderbranchen og har brug for emballageløsninger, der er driftssikre, skalerbare og fleksible i en branche med høje krav og korte deadlines.
I dag leverer BetaPack emballageløsninger i både pap, karton og folie til VPG, og netop dét at kunne få det hele ét samlet sted er en stor fordel – både i forhold til kvalitet, fleksibilitet og videreudvikling af løsninger. Det sikrer et bedre overblik, færre fejl og ikke mindst et tættere samarbejde om design, kapaciteter og leveringsplaner.
“Med BetaPack som leverandør har vi kun én kontakt, og det er både nemt og meget effektivt. Som private label-producent er vi nødt til at have en sikkerhed for, at vi har emballage på lager og en fornuftig leveringstid. Det var en udfordring tidligere, men det har BetaPack løst - endda på et konkurrencedygtigt niveau og med garanti for høj kvalitet. Samtidig er det tydeligt at mærke, at BetaPack kæmper vores sag, hvis vi indimellem kommer med en kort deadline eller ændringer i sidste minut, og det er virkelig værdifuldt for os”, fortsætter Jacob Gram Stjernholm, Group Category Manager hos VPG.
BetaPack har siden samarbejdets begyndelse været en aktiv sparringspartner i hele processen. Udover at sikre pålidelige leverancer, har de også bidraget til produktoptimering og emballageudvikling. Det tætte samarbejde har ført til nye, mere effektive løsninger – både når det gælder standardprodukter og specialtilpassede formater.
Et af de afgørende parametre for VPG har været at finde en partner, der forstår branchens krav og samtidig kan være agil og løsningsorienteret i en travl hverdag. Det har de fundet i BetaPack – en samarbejdspartner, der tager ansvar og leverer hver gang.
Læs hele kundecasen her.
Lad os sammen finde
den rette løsning til jer
BetaPack tilbyder mere end bare produkter – vi tilbyder samarbejde og partnerskab. Kontakt os for en uforpligtende samtale, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe løsninger, der matcher dine behov.

Læs mere nyt fra BetaPack
FSC® audit med succes!
Vi er stolte over at fortælle, at BetaPack A/S endnu engang har gennemført den årlige FSC® audit med …
FSC® Forest Week 2024 – BetaPack fremmer ansvarligt skovbrug 🌍
Hos BetaPack er vi FSC®-certificerede og engagerede i at fremme ansvarligt skovbrug gennem hele vore …
Vi optimerer folien til Dansand's velkendte og gode produkter
Dansand A/S og BetaPack A/S har igennem et langvarigt samarbejde arbejdet målrettet og proaktivt med …