Skou Gruppen er i fuld gang med opførelsen af det nye Uddannelsescenter Bispebjerg i et historisk område med Bispebjerg Hospital som nærmeste nabo. Det 2.450 kvadratmeter store byggeri har til formål at skabe et inspirerende miljø for fremtidens læring og forskning, og Skou Gruppen har i samarbejde med BBP Arkitekter og rådgivende ingeniører Dominia valgt at kombinere moderne byggeteknik med bæredygtige materialer og historisk byggestil.
CLT-elementer og brugen af Solitex Adhero Visto afdækningsfolie
Et centralt element i byggeriet er brugen af CLT-elementer (Cross Laminated Timber), som spiller en afgørende rolle i konstruktionen. Skou Gruppen har valgt at arbejde med CLT-elementer, da de både er stærke og bæredygtige og passer ind i projektets overordnede vision om at mindske brugen af beton og fremme træ som byggemateriale. Der er monteret 600 CLT-elementer i det nye uddannelsescenter, og for at beskytte dem mod vind og vejr har Skou Gruppen benyttet Solitex Adhero Visto fra tyske pro clima, en diffusionsåben membran leveret i samarbejde mellem BetaPack og STARK.
Valget af Solitex Adhero Visto
Skou Gruppens projektleder, Emil Vitus Jensen, forklarer, hvorfor Solitex Adhero Visto var det foretrukne valg til dette projekt:
"Vi valgte Solitex Adhero Visto, fordi det er en diffusionsåben membran, som tillader eventuel fugt at tørre ud og derfor beskytter CLT-elementerne effektivt. Vi fandt produktet særlig velegnet til vandrette flader, hvor beskyttelse ofte er svær at lægge. Det er svært at finde et lignende produkt på markedet, som matcher Solitex Adhero Vistos funktioner."
Emil Vitus Jensen
Projektleder i Skou Gruppen
Emil understreger også, at membranen er nem at arbejde med og yderst slidstærk, hvilket var afgørende, da der bliver gået meget på de vandrette flader under byggeriet.
Bæredygtighed og samarbejde
Selvom valget af Solitex Adhero Visto primært var baseret på dets funktionelle egenskaber, er Skou Gruppen opmærksom på de bæredygtige fordele ved produktet. De har taget et vigtigt skridt i retning af mere bæredygtigt byggeri med dette projekt, hvor de sparer på betonen, bruger træ og genbruger mursten fra en tidligere kirkegårdsmur på Bispebjerg.
Et vigtigt element i projektet har været de fredede træer og bygninger i området ved Bispebjerg, hvilket har betydet, at der ikke kunne stilles stillads op på byggepladsen. Det var derfor afgørende, at CLT-elementerne kunne stå selv, hvilket yderligere cementerede behovet for den beskyttelse, som Solitex Adhero Visto tilbyder.
Samarbejdet mellem Skou Gruppen, BetaPack og STARK har været en succes i forbindelse med opførelsen af Uddannelsescenter Bispebjerg. Ved at vælge Solitex Adhero Visto har Skou Gruppen sikret optimal beskyttelse af de bærende trækonstruktioner og samtidig taget skridt mod en mere bæredygtig fremtid. Med dette projekt viser Skou Gruppen vejen for, hvordan moderne byggeri kan kombineres med respekt for historiske omgivelser og bæredygtighed.

Lad os sammen finde
den rette løsning til jer
BetaPack tilbyder mere end bare produkter – vi tilbyder samarbejde og partnerskab. Kontakt os for en uforpligtende samtale, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe løsninger, der matcher dine behov.

Læs flere succeshistorier som denne
Aabybro Mejeri og BetaPack reducerer plastikforbrug med ny emballageløsning
I foråret 2024 tog BetaPacks Key Account Manager, Helle Rasmussen, kontakt til Aabybro Mejeri for at …
Innovative emballageløsninger til dyrefoder-branchen
Lige siden 1997 har United Petfood Group (UPG) været en af de førende virksomheder inden for dyrefod …
BetaPack & La Lorraine: Et samarbejde hvor der aldrig er langt fra tanke til handling
Når det kommer til brød og bagværk, ved La Lorraine, hvad de snakker om, og deres sortiment råder ov …