BetaPack Games: Konkurrence, fællesskab og sommerfest i vores nye domicil
Vores nye domicil dannede for nylig rammen om en helt særlig dag, da kolleger fra BetaPack var samlet til sommerfest og historiens første officielle BetaPack Games.
22 deltagere blev fordelt på fire hold, som skulle dyste i syv forskellige discipliner. På programmet stod padel, fodbold, floorhockey, dart, bordtennis, fussball og petanque, så der var rig mulighed for at få både konkurrencegenet og holdånden i spil.
Og der blev gået til den.
For med håneretten og ikke mindst den eftertragtede gule vest på spil blev der kæmpet om hvert eneste point. Heldigvis var der mindst lige så meget plads til grin, hep og godt humør undervejs.
Fra BetaPack Games til mad over bål
Efter dagens konkurrencer rykkede vi ud på terrassen, hvor Gourmensch stod for næste del af programmet.
Her var vi selv med omkring madlavningen over bål. Det blev en hyggelig og anderledes måde at samles på efter en dag med fuld fart på og en god anledning til at få vendt dagens sejre, nederlag og øvrige højdepunkter.
Da mørket faldt på, blev konkurrencerne skiftet ud med musik, fest og dans.
Sommerfesten blev samtidig en rigtig god anledning til for alvor at tage vores nye rammer i brug og være sammen på en anden måde end i hverdagen.
Tak til alle, der var med til at gøre dagen til noget særligt, og til Gourmensch for at sætte smag på aftenen.
Nu er der kun tilbage at se, om de regerende mestre kan beholde den gule vest, når BetaPack Games vender tilbage.
Lad os sammen finde
den rette løsning til jer
BetaPack tilbyder mere end bare produkter – vi tilbyder samarbejde og partnerskab. Kontakt os for en uforpligtende samtale, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe løsninger, der matcher dine behov.
Læs mere nyt fra BetaPack

Sammen gør vi en forskel: BetaPack støtter Kræftens Bekæmpelse
Kræft er en sygdom, der berører os alle – enten direkte eller gennem mennesker, vi holder af. Hos Be …

Tak for 2025 – vi tager erfaringer og fællesskab med ind i det nye år
2025 har været et år med mange begivenheder, vigtige milepæle og nye erfaringer hos BetaPack. Et år, …

Mød en medarbejder: Marianne skaber overblik og flow
Hos BetaPack er det ikke kun produkter og løsninger, der tæller – det er også menneskene bag, der gø …