BetaPack og Milton Huse – et samarbejde, der huser mange fordele

Samarbejdet mellem BetaPack og Milton Huse opstod gennem Davidsen Byggemarked.

Når Milton Huse bygger huse, bruger de kun kvalitetsprodukter, og byggeprocessen skal helst gå så gnidningsfrit som muligt, så der ikke opstår ophold og dermed forsinkelser.

Derudover er der visse krav i forhold til lufttæthed, som alment byggeri skal leve op til i Bygningsreglementet 2023, og det er her BetaPack kommer ind i billedet. Vores dampspærre og tilbehør inden for dampspærresystemet gør nemlig, at Milton Huse kan leve op til disse krav og komme i mål med kvalitetssikrede huse.


Samarbejdet mellem BetaPack og Milton Huse opstod gennem Davidsen Byggemarked, som forhandler vores dampspærre samt tilbehør, og det har nu stået på i godt og vel 8 år – og både vi og Milton Huse er godt tilfredse.


”Når man indgår et nyt samarbejde, er man jo altid lidt spændt til at starte med - holder de, hvad de lover, kan de levere til tiden, kan de hurtigt løse opståede problemer, er de nemme at komme i kontakt med. Men det varede dog ikke længe, før det stod klart, at BetaPack i den grad leverede på alle parametre – og bliver ved med at gøre det,” fortæller Michael Enghøj, byggelederchef hos Milton Huse.


Hurtig respons i en travl hverdag


På byggepladsen er hverdagen ofte travl, og arbejdet skal helst udføres på mest effektive vis og selvfølgelig helt korrekt. Det er dog næsten umuligt ikke at rende ind i udfordringer, hvilket også sker for Milton Huse. Det kan for eksempel være en byggesagkyndig, der har spørgsmål i forhold til udførelse, det kan være en udførende, der har problemer med at få monteret en dampspærre korrekt eller noget helt tredje.


”Uanset hvilken udfordring vi står med, sørger BetaPack altid for at være hurtigt på pletten med hjælp, rådgivning eller et besøg på byggepladsen. BetaPack er nemlig mere end bare en leverandør af produkter. De tilbyder en samlet pakke, der ikke kun indeholder deres gode kvalitetsprodukter, men også deres effektive, hurtige og pålidelige support og rådgivning. Og lige præcis den sidste del her er enormt vigtig for os, så vi hurtigt kan komme videre, hvis vi løber ind i problemer på byggepladsen,” fortæller Michael.


Løbende dialog og udvikling


I samarbejdet med Milton Huse er det vores fornemmeste opgave at optimere hverdagen for de udførende i monteringsarbejdet så meget som muligt. Det gavner nemlig ikke kun dem og deres arbejdsgang, men også Milton Huse i sidste ende og er med til at sikre, at de kan aflevere deres huse til tiden.


”Vi holder løbende møder om konstruktionsløsninger og optimering af produkterne og samarbejdet, så vi hele tiden udvikler os i en retning, der er værdifuld for begge parter. Set med vores øjne er det en meget vigtig del af vores samarbejde, og vi sætter stor pris på at blive involveret i processerne hos Milton Huse og de udfordringer, de til tider støder på, så vi kan løse dem sammen,” fortæller Peter Buch Nielsen, salgschef hos BetaPack Jylland.


Hvis du har spørgsmål om vores samarbejde med Milton Huse, vores dampspærreløsninger eller lignende, er du mere en velkommen til at kontakte Peter Buch Nielsen pbn@betapack.dk eller Per Sohn på ps@betapack.dk.






Cases

Her kan du dykke ned i og læse mere om de seneste cases og artikler fra vores Bygafdeling. 

Casene beskriver eksempler fra virkeligheden og fortæller bl.a. hvordan andre har gjort brug af vores alpha produkter.


Der vil på denne side løbende blive opdateret med cases og artikler omhandlende vores brede sortiment indenfor 

bl.a. dampspærre, undertag, vindspærre, fugt- og radonspærre og gulvunderlag.  


Oversigten over de forskellige cases og artikler finder du i menuen til højre.