Social ansvarlighed

Det vigtigste aktiv for BetaPack A/S er vores medarbejdere. Deres kompetencer og drivkraft skal være med til at sikre den forsatte positive udvikling af virksomheden. Ledelsen har derfor stort fokus på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde. Der er etableret forebyggende foranstaltninger i forhold til nedslidning og ulykker, sundhedsfremme og stressforebyggelse, forbedringer af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø og reduktion af kort- og langsigtet sygefravær.


Kompetenceudvikling af medarbejderne er et prioriteret område. Dette består af eksterne kurser og uddannelser samt deltagelse i netværksgrupper. Den enkelte medarbejders udviklingsplan aftales med nærmeste leder, og følges op løbende hen over året.


Det prioriteres, at alle medarbejdere får en individuel og tilpasset arbejdsstation med det udstyr, som er nødvendigt for den enkelte, bedst kan udføre sine arbejdsopgaver. Fleksible arbejdstider og hjemmekontor tilbydes, så den enkelte medarbejder kan finde den rette balance mellem arbejde og privatliv.


Det sociale element vægtes højt i BetaPack A/S, og der arrangeres løbende en række forskellige arrangementer hen over året.


Det er vigtigt for BetaPack A/S at påtage sig et socialt ansvar. Derfor arbejder vi med inklusion af mennesker, der ikke kan arbejde på ordinære vilkår. Desuden er det en fast del af virksomhedens HR-indsats løbende at tilknytte elever og praktikanter i udvalgte funktioner. BetaPack A/S vil på sigt fokusere på at få samarbejder og partnerskaber i gang med udvalgte uddannelsesinstitutioner. Det engagement skal være med til at sikre at de studerende, får et øget kendskab til job – og karrieremulighederne ved at arbejde i en SMV. Vi ser det ydermere, som vores pligt at hjælpe nyuddannede fra studieliv til arbejdsliv.