EUX-elev til salgsafdelingen i BetaPack

Kom og bliv vores nye EUX-elev i vores emballage- og bygafdeling i BetaPack.


BetaPack er en dansk privatejet virksomhed i vækst, med B2B salg af kundetilpasset emballage inden for folie og pap, samt systemløsninger til byggebranchen.


Vores tætte og langvarige samarbejder med nøje udvalgte producenter i Europa sikrer, vi kan tilbyde vores kunder et enormt fleksibelt setup. Det betyder, vores kunder får de løsninger, der tager udgangspunkt i lige netop deres behov.


Vi er en samfundsbevidst virksomhed med fokus på ansvarlighed. Herunder er bæredygtighed et meget centralt område for BetaPack, og vi ønsker at tage ansvar og arbejde aktivt for den bæredygtige omstilling og udvikling. Det vil vi bl.a. gøre i et tæt samarbejde med vores leverandører og kunder.


Vi søger en dynamisk elev til vores emballage- og bygafdeling, der skal være med til at sikre en glidende proces mellem kunder og producenter.


Du bliver en del af et professionelt og dedikeret team, hvor positiv kommunikation, resultater og kundetilfredshed er i højsædet. Din uddannelse vil bestå af praktisk oplæring, hvor du sideløbende følger den obligatoriske skoleundervisning.

Arbejdsopgaver:


  • Ordrehåndtering og oprettelse af nye produkter
  • Daglig dialog med producenter og transportører
  • Håndtere indgående og udgående faktura
  • Dagligt arbejde i Outlook, SAP, SharePoint og Excel
  • Opdatering af stamdata
  • Reklamationshåndtering
  • Sparring med alle i afdelingen; konstruktion/design, eksternt salg
  • Optimere eksisterende emballageløsninger med kunder
  • Prisberegning samt optimere indtjening
  • Ansvarlig for C kunder ud fra gældende segmentering
  • Deltage på møder med eksisterende A-kunder
  • Tæt dagligt samarbejde med kundeansvarlig på A+B kunder ud for gældende segmentering
  • Deltage i faglige aktiviteter, som udbygger viden om papemballager, folieemballager, miljø-og bæredygtighed
  • Optimere arbejdsopgaver og rutiner bl.a. i samarbejde med Økonomi og Sourcing
  • Fokus på at sikre bæredygtighedstiltag indtænkes i alle løsningsforslag


Derudover har du selv indflydelse på om følgende arbejdsopgaver, bliver en del af din stilling:


  • Databehandling i Excel
  • Power BI-rapporter
  • Design og konstruktion
  • Support til markedsføring og sociale medier
  • Søgemaskineoptimering


Tæt og løbende opfølgning via samtaler med henblik på at sikre god udvikling, ansvar og selvstændighed til at løse opgaver.


Du skal være parat til at tage initiativ og løse opgaver på egen hånd, men også være samarbejdsorienteret i et team, der i fællesskab skal leve op til de udfordringer en kundeorienteret virksomhed stilles overfor i et konkurrencepræget marked.


Som person er du udadvendt, pålidelig, vedholdende og serviceminded.


Du behøver ikke vide noget om omkring emballageprodukter eller byggematerialer, det skal vi nok hjælpe dig til at få viden omkring. Dertil besidder du en god portion selvtillid, der kombineret med evnen at lytte til andres idéer og erfaring, gør dig til én helstøbt person.


Du tilbydes mulighed for et spændende arbejde i en professionel og succesfuld virksomhed, hvor du kan gøre en forskel i den fremtidige udvikling, og hvor den rette kandidat vil have gode udviklingsmuligheder.


Vi sætter stor pris på et godt arbejdsmiljø og har fokus på sundhed hos medarbejderne. Derfor tilbyder vi bl.a. frokost-, motions- og massageordning.


Stillingen ønskes besat senest den 01-09-2024


Fik vi din opmærksomhed?

Er dette netop de udfordringer, du søger, sender du snarest muligt en ansøgning til Christian H. Frederiksen senest den 31-03-2024 på mail: chf@betapack.dk


Vi behandler ansøgninger løbende, hvorfor vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.